Til dig der arbejder i eller med
Skoler eller institutioner
Her har vi samlet viden, rådgivning, love og regler, som alt sammen retter sig imod skoler og institutioner.
Sikkerhed ved badeudflugter med børn i dagtilbud
Ansvar
Kommunalbestyrelsen har i henhold til Retssikkerhedslovens § 16 og Servicelovens § 6 det overordnede ansvar for sikkerheden og forsvarlige forhold i dagtilbud for børn og andre aktivitetstilbud med kommunal medfinansiering.
Det daglige ansvar for børnene vil i praksis ligge hos lederen af de pågældende tilbud.
Der påhviler derudover et særligt ansvar på voksne, pædagoger, dagplejere og andre, der har børn i deres varetægt i det daglige.
For at kunne leve op til dette ansvar i forbindelse med badeudflugter med børn anbefaler Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, at de enkelte institutioner m.v. udarbejder klare retningslinjer for denne aktivitet. Retningslinjerne skal tilpasses børnene i den enkelte institution for så vidt angår alders- og udviklingstrin.
Kommunalbestyrelsen påser at retningslinjerne udarbejdes.
Institutionens daglige leder påser at medarbejderne følger retningslinjerne.
Rådets anbefalinger til udarbejdelsen af de lokale retningslinjer for badeudflugter med børn i dagtilbud kan downloades her
Sikkerhed ved svømning og badning i folkeskolen
Lovgrundlag (gældende regler)
Ansvar og sikkerhed ved svømning og badning i folkeskolen er reguleret af:
Folkeskoleloven
Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden
(BEK nr. 585 af 26. maj 2025)
Bekendtgørelsen fastlægger de bindende regler for skolens tilsynspligt, herunder ved aktiviteter med særlige risikomomenter som svømning og badning.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at:
Tidligere bekendtgørelser på området er ophævet, og tilsynsreglerne nu fremgår af den gældende bekendtgørelse.
Tilsynet med eleverne indtræder 10 minutter før undervisningens begyndelse og ophører, når det tidsrum er udløbet, som naturligt medgår til, at eleverne forlader skolens område.
Hvis elever transporteres til fx svømmehal og der ønskes en afvigelse i tilsynets ophør, skal der indgås en særlig aftale, som i givet fald skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Tilsynspligten omfatter elevernes færden:
på skolens område
under transport
i lokaliteter uden for skolen
herunder også transport til og fra svømmehal.
Skolens leder har en skærpet tilsynspligt, når undervisningen foregår på steder med særlige risikomomenter, herunder svømmehaller. Det indebærer bl.a., at særlige sikkerhedsforskrifter skal påses overholdt.
Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende må kun finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold.
Rådet for Større Bade- og Vandsikkerheds anbefalinger
Ud over de lovfastsatte krav anbefaler Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed følgende faglige retningslinjer for at understøtte en forsvarlig praksis:
Undervisere og bemanding
At lærere, der forestår undervisning i svømning, har kvalifikationer svarende til svømmelæreruddannelse eller tilsvarende kompetencer.
At underviserne har fornødent kendskab til svømmehallens sikkerhedsudstyr.
At der som udgangspunkt er én lærer eller anden voksen pr. ca. 15 elever, som kan:
udføre livredning
iværksætte genoplivning, herunder anvende tilgængeligt genoplivningsudstyr.
Udspring
Hvis eleverne undervises i udspring, anbefales det, at vanddybden er tilstrækkelig til, at der ikke opstår fare for eleverne. Som rettesnor kan anvendes:
Siddende udspring: ca. 1,5–2,0 m vanddybde
Stående udspring: ca. 2,0–2,5 m vanddybde
Den konkrete vurdering bør altid tage højde for elevernes alder, færdigheder og udspringets karakter.
Badning på friland
At læreren inden badning tillades, sikrer sig, at bund-, strøm- og øvrige forhold ikke frembyder fare.
At badning kun foregår på et afgrænset og overskueligt område, hvor alle kan bunde.
At der er mindst to voksne til stede, hvor:
én opholder sig på land
én deltager i badningen og markerer ydergrænsen for det tilladte område.
At begge voksne kan svømme og udføre livredning.
At der som udgangspunkt ikke er mere end 12–15 elever i vandet ad gangen, og at eleverne holder sammen to og to.
Læs hele Bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden (BEK nr. 585 af 26/05/2025) her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/585
Kommunen og badesikkerhed
Generelt
Sikkerhed omkring vandområder bør indgå i kommunens beredskabsplan.
Ønsker en kommune at gøre en ekstra indsats vedrørende sikkerheden i forbindelse med de naturlige og kunstige vandområder, er der en lang række forhold, der kan overvejes.
Svømmeanlæg
Indgår kommunen i en årlig dialog med politiet omkring de sikkerhedsmæssige forhold.
Opfylder anlæggene alle de anbefalinger, der gives i “Sikkerhed ved offentlige badeanlæg”?
Foreligger der skriftlige aftaler med de brugere, der benytter anlægget uden for den kommunale åbningstid om ansvar for sikkerheden?
Stilles der krav om årlig dokumentation af svømme- og livredningsfærdigheder hos personalet på badeanlægget, hos kommunens svømmelærere og hos klubbernes svømmetrænere?
Havne
Opfylder havnen FLID’s anbefalinger?
se afsnittet “I sikker havn” på www.flidhavne.dk
Søer og andre naturlige vandområder
Er der opsat redningsudstyr og er der faste rutiner omkring tilsyn og vedligehold af udstyret?
Er der en klar politik omkring sikkerhed, når der er is på søer mv.?
Strande
Findes der officielle badestrande i kommunen bør man af hensyn til såvel kommunens egne borgere som turister, der besøger kommunen sørge for at benyttelse af stranden kan foregå under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold.
Følgende forhold skal tages i betragtning:
Er der foretaget en sikkerhedsmæssig risikovurdering af stranden
Er der opsat informationsskiltning omkring sikkerheden
Har strandene opnået blå flag
Er der livredderopsyn
Er der redningsmateriel
Er stranden forsynet med strandidentifikationsnumre
Er der let mulighed for alarmering
Private havepools
Ydes der sikkerhedsmæssig rådgivning til ejere af private pools?
Uddannelse og anden forebyggende virksomhed
Hvilke kommunale svømmeundervisningstilbud findes
a. i børnehaver
b. i skoler
c. i fritidsordninger
d. i samarbejde med svømmeklubber
Er der udarbejdet regler for badeudflugter med børn i dagtilbud?
Brochurer
Tysk version (PDF): 
Billedbogen “Ud at bade med Knud og Harry”
Billedbogen fås kun på dansk.
Dansk version (PDF): Klik her
Råd og anbefalinger
Det væsentligt råd vi kan give er at lære at svømme. Hvis du ikke selv kan svømme, så henvend dig i den lokale svømmeklub og hør hvordan du kan lære at svømme.
Hvis du har børn, så lær dem at svømme. Gerne så tidligt i livet som muligt. Mange deltager i babysvømning. Allerede som baby har barnet en naturlig refleks og intuition om, hvordan man svømmer og at man ikke trækker vejret under vand. Alle børn i Danmark skal lære at svømme. Og hvis de ikke lære det som babyer, er det vores anbefaling, at svømmeundervisningen finder sted i løbet af skoleårets 4. og 5. klassetrin. Det er vigtigt at forældrene er med til at sikre, at denne undervisning bliver ydet fra skolens side.
Badeudflugter med børn
– ansvar og sikkerhed
Dagligt ansvar
Det daglige ansvar for børnene vil i praksis ligge hos lederen af de pågældende børne institution eller andre der har ansvar for børn.
Særligt ansvar
Der påhviler derudover et særligt ansvar på voksne, pædagoger, dagplejere
og andre, der har børn i deres varetægt i det daglige.
Ved badeudflugter til stranden
Pædagogerne
Helst alle, men mindst en af de medfølgende voksne, skal kunne livredning og førstehjælp.
Alle skal have nøje kendskab til de retningslinjer, der er gældende for badeudflugter i den pågældende institution.
Inden de tager til stranden, skal de have gennemtænkt en ”beredskabsplan” således at de er forberedt, hvis der skulle ske noget uforudset.
Sørg altid for en skriftlig tilladelse fra børnenes forældre om at de må deltage i badningen.
Børnene
Tag hensyn til børnenes sundhedstilstand. Det vil bl.a. sige, at der ikke må bades hvis børnene er forpustede efter leg eller overophedede efter solbad, ligesom der ikke må bades umiddelbart efter et større måltid.
Lav klare aftaler med børnene inden turen til stranden:
Hvor må vi bade ?
Hvor langt må vi gå ud ? ( kun soppe, til knæene eller til navlen)
Hold sammen 2 og 2, badekammeraten skal udpeges
Antal børn
Sæt grænser for det maksimale antal børn, der må være i vandet på samme tid.
Aftal det maksimale antal børn pr. medfølgende voksen.
Praktiske forhold
Kontroller bund- og strømforhold inden badningen tillades den pågældende dag.
Bad så vidt muligt på livredderstrande og helst på afstand af andre badende.
Afmærk badeområdet. Dette kan ske ved flag, kegler eller bedst ved ”levende. afmærkning” hvor det er de medfølgende voksne, der angiver badeområdets ydergrænser.
Der må ikke anvendes badedyr, badebolde og andet oppusteligt legetøj.
Der skal medbringes en mobiltelefon og pædagogerne skal kende strandens nøjagtige adresse. Det er også en god idé at have indkodet telefonnummer på den lokale politistation.
Opsyn under badningen
Pædagogernes placering:
Mindst én pædagog der står i vandet og angiver den yderste grænse for badeområdet.
Altid en pædagog der står i strandkanten, hvorfra man har det bedste overblik.
De øvrige medfølgende voksne kan deltage aktivt i badningen sammen med børnene.
Tæl børnene ofte – både på land og i vandet.
Begræns badetiden, så ingen kommer til at fryse.
Medbring en fløjte, da det kan være svært at få børnenes opmærksomhed ved højt støjniveau.
Benyt eventuelt ensfarvede caps til mindre børn, så de er lettere at se.
Ved badeudflugter i svømmehal
Generelt
Der må kun bades i svømmehaller, hvor der er en livredder tilknyttet.
Er en af de ansatte uddannet livredder, kan dette krav fraviges.
Der må ikke bades i private svømmebassiner.
Pædagogerne
Der er altid 2 voksne med.
Minimum en, men gerne begge voksne, er med i vandet.
Lav klare aftaler de voksne imellem om hvem der gør hvad.
Praktiske forhold
Svømmehallens almene instrukser følges.
Alle følges ad ind i svømmehallen, hvorefter alle børn stiller op i kø til at få både bælte og luffer på.
Alle børn går i bassin med lavt vand, indtil alle er klar med luffer og bælter.
Alle går samlet ind i omklædningen igen.
Ved udflugter til hav, fjord, søer og åer.
Pædagog/dagplejer.
Hav klare aftaler om hvem der gør hvad.
Undgå at gå i meget store grupper der gør det sværere at overskue børneflokken.
Del børnene op imellem de voksne.
Børnene
Lav klare aftaler med børnene om regler for turen. – Må de soppe? – Dyppe tæer i vandet?
Praktiske forhold
Medbring altid mobiltelefoner
Medbring eventuelt skiftetøj, hvis et barn skulle blive vådt, utilsigtet.
Redningsmaterialer
På stranden er der flere typer af redningsmaterialer.
Redningsposten, den røde trekantede redningspost med Røde Kors mærket i toppen, er den eneste redningspost med fuldstændigt redningsudstyr til redning fra åbent hav. Redningsposten indeholder følgende:
- 2 svømmeveste (ikke redningsveste) eller 2 bælter, begge dele med øskner
- 1 redningskrans med 4 meter tov og karabinhage
- 220 m nylon line med karabinhage i begge ender
- Redningsposter ved indsøer eller fjorde, hvor der kan dannes is om vinteren kan desuden være forsynet med:
- 2 ispigge til stage sig på maven frem over isen
Sådan bruger du materialerne i den trekantede redningspost. Nå du vil komme en nødstedt person til undsætning ved stranden så gør følgende:
- I skal helst være 2 reddere
- Begge reddere tager vest/bælte på.
- Begge reddere klikker den 220 m lange nylonline på vesten/bæltet. Nu har de etableret en ”livline”.
- Den ene redder svømmer ud til den nødstedte og den anden bliver på stranden.
- Den redder, der skal svømme ud, klikker redningskransen med tovet på sin vest/bælte, og han kan nu svømme ud med redningskransen på slæb.
- Når redderen kommer ud til den nødstedte, rækker han redningskransen til den nødstedte og derefter begynder bjærgningen ind til stranden.
- Redderen på stranden hjælper de to i vandet med at trække dem ind til stranden.
Badedyr og luftmadrasser
En sommerdag ved stranden med hele familien skal være sjov og der skal helst ske noget hele tiden. At medbringe badedyr og/eller luft madrasser er ikke en god ide. Det kan meget hurtigt blive meget farligt. De flydende emner er meget påvirkelige for vind og strøm. Selv den mindste vind vil skabe en svag strøm, og hurtigt og før nogen kan reagere er luft madrassen eller badedyret kommet så langt fra land, at det er svært og måske umuligt at svømme det ind. Hvis barnet stadig sidder på badedyret er det nu kun at håbe, at bølgerne ikke vælter barnet af.
Badedyr og luftmadrasser burde være forbudt at medbringe og bruge ved stranden. Ved stærk vind vil de fleste nok vælge ikke at bruge badedyret, men ved vindstille eller en svag fralandsvind uden bølger, kan lysten til at give barnet sit badedyr at lege med for stod, men dermed er risikoen for at barnet driver til havs også stor. For der kan altid vise sige at være en svag strøm – uanset vejrforholdene. Måske i starten som langsgående strøm, men pludselige driver barnet ind i en udadgående strøm.
Aldrig badedyr og luftmadrasser på stranden.
Hestehuller
Hestehuller er en fælles betegnelse for noget, som de fleste mennesker opfatter som noget meget farligt. Og det kan det også være.
Et hestehul kan opleves som flere ting. De fleste opfatter et hestehul som et hul, man falder ned i eller bliver trukket ned i. Det har mange prøvet i deres barndom ved en badetur ved stranden. Nogle oplever hestehuller som en kraftig strøm, som de ikke kan svømme op imod.
Og begge forklaringer er rigtige.
Et hestehul eller revlehul som det i virkeligheden er, kan medfører begge oplevelser. Revlehullet er dannet ved kraftig pålandsvind, direkte eller skråt på stranden. Vandet der på den måde bliver skyllet ind på stranden skal ud igen i havet. Og afhængig af bundforholdene og stejlheden på strandbunden vil det overskydende vand erodere et hul i revlen for at komme ud igen. Denne erosion af strandbunden opleves måske som et hul, og da vandstrømmen i hullet er udadgående, vil strømme trække person, som er faldet ned i hullet med udad. Er det en forholdsvis flad strandbund vil det udadgående vand fortrænge det indadgående vand, og der vil generelt være tale om at vandet som helhed i en 10-20 meters bredde føres udad. Personen som svømmer ind i området bliver taget af strømmen og kan ikke svømme imod eller svømme igennem til den anden side.
Redningen i denne situation er den samme, uanset hvordan man bliver hvirvlet ind i strømmen.
Bevar roen, søg op til overfladen og lad dig føre med strømmen ud. Meget hurtigt vil strømmens styrke aftage, og du kan begynde at svømme ud til en af siderne i strømmen og derpå svømme ind mod stranden igen.
Hvis du bliver grebet af panik og prøver at svømme imod strømmen, vil du bruge mange kræfter og vil hurtigt blive træt og dermed i risiko for at få et ildebefindende eller komme til at sluge vand og i begge tilfælde komme i alvorlig fare.
Vend dig om på ryggen og lad dig føre med strømmen, som overfor beskrevet.
Private swimmingpools
Der er ikke noget bedre, end at kunne dyppe sig i sin egen swimmingpool, når man synes, at solen har varmet længe nok. Men der er også en anden og mere farlig siden af en swimmingpool. Og det er faren ved at falde i. For voksne er det sikkert ikke noget problem, men for små børn, er det decideret livsfarligt. En sommerdag ved poolen med familie eller venner er dejligt, men en skal have ansvaret for hele tiden at holde øje med børnene. Jo mindre jo tættere opsyn. Børn kan kravle langt på meget kort tid.
For at være på den sikrere side, så sørg for indhegning af poolen, så små børn ikke kan kravle eller stavre hen til poolen og falde i den. Hegnet bør ikke være lavere end ½ meter.
Nogen har også valgt at have et plastikdug trukket henover vandoverfladen for at hindre blade og lignende i at falde i poolen og måske også for at holde på varmen. Disse plastikduge ligger som regel løst på. Falder en person ned i pool ved et uheld, der har en sådan dug lagt henover poolen, kan vedkommende blive pakket helt ind i plastikdugen i forsøget på at komme op og kan dermed komme til at gøre situationen være og til sidst fatal.
Ferie i udlandet
Når du kommer til feriemålet vil vi anbefale at du spørge rejselederen eller de lokale om der er særlige forhold ved stranden, som du bør være opmærksom på. Mange steder vil forholdene være meget anderledes end ved en dansk strand. Der kan være klippekyst, stejl strandbund, grus, sten og meget kraftig strøm.
Reglerne for at bruge poolområdet kan også være anderledes og behæftet med flere restriktioner end i Danmark.
Spørg også efter, om der er livredderopsyn på stranden og ved swimmingpoolen.
Brandmænd og Fjæsing
Brandmænd
Gopler, der flyder ind i nærheden af stranden men sine lange, røde og hvide fangarme med nældegift. Bliver man ramt af fangarmene, der kan være meget lange, vil de svie meget. Men der er råd for smerterne. Med et værktøj skal man skrabe nældecellerne af huden. Det kan gøre med en kniv eller en anden skarp genstand, man har ved hånden. Nogen har gode erfaringer med kreditkort som skrabeinstrument. Det skal ske i saltvand. Altså nede i vandkanten. Hvis man prøver at skrabe det væk med postevand vil man opleve at det svier endnu mere.
Fjæsing
Fjæsing er en fisk med 4 gift pigge på rygfinne og gæller. Fisken ynder at ligge halvt gravet ned i sandet tæt inde under kysten i sommermånederne. Hvis man er så uheldig at træde på den, vil man umiddelbart få en kraftig smerte og stedet vil svulme op. Behandlingen er varmt vand. Giften er varmelabil hvilket vil sige, at varmen neutralisere og ødelægger giften. Hold det stukne område i 45 grader varmt vand i op til en time. Har du ikke en stivkrampe vaccination, så skal du få inden for 24 timer.