Udspring og vanddybder
Der sker desværre mange ulykker på grund af udspring på for lavt vand.
Hovedreglen er, at man aldrig må springe på hovedet, hvis man ikke kender vanddybden og bundforholdene.
Af sikkerhedsmæssige grunde kræves, der en minimumsdybde, hvis man springer på hovedet.
I Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever § 7 er følgende minimumsdybder fastsat:
- Ved siddende udspring fra bassinkant 1,5 - 2,0 m
- Ved stående udspring fra bassinkant 2,0 - 2,5 m
- Vanddybden skal indenfor det angivne interval vurderes efter elevens størrelse.
Endvidere har det Internationale Svømmeforbund FINA fastsat minimumsdybder i forbindelse med konkurrenceudspring fra vipper og tårne.
Reglerne (FINA facilitetsregler 2009 - 2013 ) findes på www.svoem.dk under regler og vedtægter
|