Råd og anbefalinger

/

Det væsentligt råd vi kan give er at lære at svømme. Hvis du ikke selv kan svømme, så henvend dig i den lokale svømmeklub og hør hvordan du kan lære at svømme.

Hvis du har børn, så lær dem at svømme. Gerne så tidligt i livet som muligt. Mange deltager i babysvømning. Allerede som baby har barnet en naturlig refleks og intuition om, hvordan man svømmer og at man ikke trækker vejret under vand. Alle børn i Danmark skal lære at svømme. Og hvis de ikke lære det som babyer, er det vores anbefaling, at svømmeundervisningen finder sted i løbet af skoleårets 4. og 5. klassetrin. Det er vigtigt at forældrene er med til at sikre, at denne undervisning bliver ydet fra skolens side.

Redningsmaterialer


På stranden er der flere typer af redningsmaterialer.

Redningsposten, den røde trekantede redningspost med Røde Kors mærket i toppen, er den eneste redningspost med fuldstændigt redningsudstyr til redning fra åbent hav. Redningsposten indeholder følgende:

  • 2 svømmeveste (ikke redningsveste) eller 2 bælter, begge dele med øskner
  • 1 redningskrans med 4 meter tov og karabinhage
  • 220 m nylon line med karabinhage i begge ender
  • Redningsposter ved indsøer eller fjorde, hvor der kan dannes is om vinteren kan desuden være forsynet med:
  • 2 ispigge til stage sig på maven frem over isen

Sådan bruger du materialerne i den trekantede redningspost. Nå du vil komme en nødstedt person til undsætning ved stranden så gør følgende:

  1.   I skal helst være 2 reddere
  2.   Begge reddere tager vest/bælte på.
  3.   Begge reddere klikker den 220 m lange nylonline på vesten/bæltet. Nu har de etableret en ”livline”.
  4.   Den ene redder svømmer ud til den nødstedte og den anden bliver på stranden.
  5.   Den redder, der skal svømme ud, klikker redningskransen med tovet på sin vest/bælte, og han kan nu svømme ud med redningskransen på slæb.
  6.   Når redderen kommer ud til den nødstedte, rækker han redningskransen til den nødstedte og derefter begynder bjærgningen ind til stranden.
  7.   Redderen på stranden hjælper de to i vandet med at trække dem ind til stranden.

Badedyr og luftmadrasser

En sommerdag ved stranden med hele familien skal være sjov og der skal helst ske noget hele tiden. At medbringe badedyr og/eller luft madrasser er ikke en god ide. Det kan meget hurtigt blive meget farligt. De flydende emner er meget påvirkelige for vind og strøm. Selv den mindste vind vil skabe en svag strøm, og hurtigt og før nogen kan reagere er luft madrassen eller badedyret kommet så langt fra land, at det er svært og måske umuligt at svømme det ind. Hvis barnet stadig sidder på badedyret er det nu kun at håbe, at bølgerne ikke vælter barnet af.

Badedyr og luftmadrasser burde være forbudt at medbringe og bruge ved stranden. Ved stærk vind vil de fleste nok vælge ikke at bruge badedyret, men ved vindstille eller en svag fralandsvind uden bølger, kan lysten til at give barnet sit badedyr at lege med for stod, men dermed er risikoen for at barnet driver til havs også stor. For der kan altid vise sige at være en svag strøm – uanset vejrforholdene. Måske i starten som langsgående strøm, men pludselige driver barnet ind i en udadgående strøm.

Aldrig badedyr og luftmadrasser på stranden.

Hestehuller

Hestehuller er en fælles betegnelse for noget, som de fleste mennesker opfatter som noget meget farligt. Og det kan det også være.

Et hestehul kan opleves som flere ting. De fleste opfatter et hestehul som et hul, man falder ned i eller bliver trukket ned i. Det har mange prøvet i deres barndom ved en badetur ved stranden. Nogle oplever hestehuller som en kraftig strøm, som de ikke kan svømme op imod.

Og begge forklaringer er rigtige.

Et hestehul eller revlehul som det i virkeligheden er, kan medfører begge oplevelser. Revlehullet er dannet ved kraftig pålandsvind, direkte eller skråt på stranden. Vandet der på den måde bliver skyllet ind på stranden skal ud igen i havet. Og afhængig af bundforholdene og stejlheden på strandbunden vil det overskydende vand erodere et hul i revlen for at komme ud igen. Denne erosion af strandbunden opleves måske som et hul, og da vandstrømmen i hullet er udadgående, vil strømme trække person, som er faldet ned i hullet med udad. Er det en forholdsvis flad strandbund vil det udadgående vand fortrænge det indadgående vand, og der vil generelt være tale om at vandet som helhed i en 10-20 meters bredde føres udad. Personen som svømmer ind i området bliver taget af strømmen og kan ikke svømme imod eller svømme igennem til den anden side.

Redningen i denne situation er den samme, uanset hvordan man bliver hvirvlet ind i strømmen.

Bevar roen, søg op til overfladen og lad dig føre med strømmen ud. Meget hurtigt vil strømmens styrke aftage, og du kan begynde at svømme ud til en af siderne i strømmen og derpå svømme ind mod stranden igen.

Hvis du bliver grebet af panik og prøver at svømme imod strømmen, vil du bruge mange kræfter og vil hurtigt blive træt og dermed i risiko for at få et ildebefindende eller komme til at sluge vand og i begge tilfælde komme i alvorlig fare.

Vend dig om på ryggen og lad dig føre med strømmen, som overfor beskrevet.

Private swimmingpools

Der er ikke noget bedre, end at kunne dyppe sig i sin egen swimmingpool, når man synes, at solen har varmet længe nok. Men der er også en anden og mere farlig siden af en swimmingpool. Og det er faren ved at falde i. For voksne er det sikkert ikke noget problem, men for små børn, er det decideret livsfarligt. En sommerdag ved poolen med familie eller venner er dejligt, men en skal have ansvaret for hele tiden at holde øje med børnene. Jo mindre jo tættere opsyn. Børn kan kravle langt på meget kort tid.

For at være på den sikrere side, så sørg for indhegning af poolen, så små børn ikke kan kravle eller stavre hen til poolen og falde i den. Hegnet bør ikke være lavere end ½ meter.

Nogen har også valgt at have et plastikdug trukket henover vandoverfladen for at hindre blade og lignende i at falde i poolen og måske også for at holde på varmen. Disse plastikduge ligger som regel løst på. Falder en person ned i pool ved et uheld, der har en sådan dug lagt henover poolen, kan vedkommende blive pakket helt ind i plastikdugen i forsøget på at komme op og kan dermed komme til at gøre situationen være og til sidst fatal.

Ferie i udlandet

Når du kommer til feriemålet vil vi anbefale at du spørge rejselederen eller de lokale om der er særlige forhold ved stranden, som du bør være opmærksom på. Mange steder vil forholdene være meget anderledes end ved en dansk strand. Der kan være klippekyst, stejl strandbund, grus, sten og meget kraftig strøm.
Reglerne for at bruge poolområdet kan også være anderledes og behæftet med flere restriktioner end i Danmark.
Spørg også efter, om der er livredderopsyn på stranden og ved swimmingpoolen.

Brandmænd og Fjæsing

Brandmænd
Gopler, der flyder ind i nærheden af stranden men sine lange, røde og hvide fangarme med nældegift. Bliver man ramt af fangarmene, der kan være meget lange, vil de svie meget. Men der er råd for smerterne. Med et værktøj skal man skrabe nældecellerne af huden. Det kan gøre med en kniv eller en anden skarp genstand, man har ved hånden. Nogen har gode erfaringer med kreditkort som skrabeinstrument. Det skal ske i saltvand. Altså nede i vandkanten. Hvis man prøver at skrabe det væk med postevand vil man opleve at det svier endnu mere.

Fjæsing
Fjæsing er en fisk med 4 gift pigge på rygfinne og gæller. Fisken ynder at ligge halvt gravet ned i sandet tæt inde under kysten i sommermånederne. Hvis man er så uheldig at træde på den, vil man umiddelbart få en kraftig smerte og stedet vil svulme op. Behandlingen er varmt vand. Giften er varmelabil hvilket vil sige, at varmen neutralisere og ødelægger giften. Hold det stukne område i 45 grader varmt vand i op til en time. Har du ikke en stivkrampe vaccination, så skal du få inden for 24 timer.