Historie

/

Starten på Rådet for Større Badesikkerhed foregik som Michael Aller beskriver.

Michael Aller, initiativtager og Rådets første formand skriver:

Det begyndte i sommeren 1982, hvor den ene bade-/drukneulykke blev afløst af den anden. Dengang var det Falcks Redningskorps, som registrerede de mange triste drukneulykker. En af disse skete den 31. juli 1982, hvor en 12-årig pige forsøgte at svømme ud til anden sandrevle med sin 5-årige lillebror på ryggen. Hendes 9-årige lillesøster svømmede bagved, og opdagede pludselig, at lillebror befandt sig alene i vandet. Hun svømmede straks derhen, og fik broderen til at holde fast i den badering, hun selv havde om maven. Samtidig så hun, at storesøsteren var væk, og begyndte straks at råbe HJÆLP. Men søsteren var forsvundet, og blev først fundet, da det var for sent.

En sådan historie, hvor børn er involveret, er svær at glemme, og senere har denne ulykke da også været med til at forme baderådet ”Gå aldrig alene i vandet – du skal være sammen med andre voksne, som du kender”. Det var dagen den 31. juli 1982, hvor jeg havde inviteret en række organisationer, her i blandt Dansk Røde Kors, Politimesterforeningen, Danmarks Turistråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Falcks Redningskorps, Den Almindelige Danske Lægeforening, Justitsministeriet, Søværnets Operative Kommando, Dansk Livredningsselskab samt borgmestrene fra Trundholm og øvrige kommuner i Odsherred. Derudover havde jeg inviteret den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste med borgmester Svend Aage Nielsen fra Græsted-Gilleleje Kommune og livredningstjenestens administration. Formålet med mødet var at præsentere kommunerne i Odsherred for den 10 år gamle og eneste livredningsorganisation i Danmark, Nordsjællands Kystlivredning. Organisationen havde formået at nedsætte drukneulykkerne væsentligt med 18 livredningsstationer fordelt i de 5 kystkommuner fra Helsingør til Hundested. Det var min opfattelse, at hvis dette kunne etableres i Odsherred, ville det være til stor gavn for alle de mange fastboende, fritidshusejere samt danske og udenlandske turister. Mødet blev afholdt på Nykøbing Sjælland Rådhus, men hen af vejen viste det sig, at omkostningerne var større end det de styrende kræfter havde til rådighed i Odsherred. På den måde blev deltagerne delt, hvor gruppen af Odsinger gik i tænkeboks, mens organisationerne blev enige om, at initiativet var for godt til blot at slutte her.

Inden mødet var tilendebragt, blev det aftalt at fortsætte en møderække med sekretariatsbistand hos Dansk Røde Kors, og under ledelse af undertegnede. Det første møde, jeg var med til at indkalde til, blev afholdt mandag 16. august 1982 hos Dansk Røde Kors, hvor behov og mål for etablering af et permanent udvalg blev fastsat med det primære formål, at bedre kystsikkerheden.

Udvalgets medlemmer var:

  1. Orlogskaptajn Ib Møller, Søsportens Sikkerhedsråd
  2. Sektionsleder Jørgen Chemnitz, Dansk Røde Kors
  3. Orlogskaptajn Poul Schriver, SOK
  4. Borgmester Tage Jensen, Fanø Kommune, Danmarks Turistråd
  5. Overlæge Johs. Hagelsten, Almindelige Danske Lægeforening
  6. Distriktsleder for Nordsjælland Erik Johnson, Falcks Redningskorps
  7. Politiinspektør H.O. Petersen, Hillerød Politimesterforening og Justitsministeriet
  8. Formand Lone Frandsen, Dansk Livredningsselskab
  9. Formand for gruppen Michael B. Aller.

Desuden var det aftalt, at forskellige andre organisationer successivt ville blive indkaldt, for at bedømme praktiske erfaringer vedrørende en livredningstjeneste. Disse organisationer kunne f.eks. være Livredningstjenesten i Nordsjælland, Frederiksborg Amt m.fl.

Møderækken fortsatte nu ca. hver 14. dag indtil marts 1983 hos Dansk Røde Kors på Dag Hammarskjölds Allé, hvor Rådet for Større Badesikkerhed blev stiftet officielt med undertegnede som formand. I vedtægterne stod der bl.a., at sekretariatet skulle gå på skift imellem de tilsluttede organisationer, hvor organisationerne selv skulle bekoste egne møde- og rejseudgifter. Tanken med Rådet var at forbedre informationen omkring badelivets glæder med sikkerheds- og hjælpeforanstaltninger på strandene for at undgå de fuldkomne meningsløse bade- og drukneulykker.

En lille folder med de 10 baderåd på dansk, tysk og engelsk blev straks sat i gang og forskellige organisationsmøder med repræsentantskabet, folketingsmedlemmer og Danmarks skoledirektører gik i gang. Senere, da vi fik bevilliget penge fra Undervisningsministeriets tipsmidler, kom de første brochurer ud. Så var det tid til, i samarbejde med Falck, Røde Kors, Søværnets Operative Kommando og Dansk Skoleidræt, at arrangere badesikkerhedsdage for de dansksprogede elever på skolerne i Danmark og Nordtyskland. I forbindelse med de fleste badeulykker kom der spørgsmål fra pressen, og i Rådet gjorde vi et stort arbejde med at fortælle – især de vestjyske kommuner – at der manglede livreddere ved de danske badestrande.

….

Der var kommet flere organisationer ind i Rådets Repræsentantskab og bestyrelse. Her kan nævnes Rigspolitiet har overtaget politimesterforeningens plads og derudover er Halinspektørforeningen, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Foreningen af kommunale Beredskabschefer kommet til.